PristiQuant™
Med over 40 tests
sætter vi en ny standard
PristiQuant-test af æteriske olier
En standard – ikke et slogan
Hos Delune bliver kvalitet målt, ikke bare lovet. PristiQuant™ er vores egen testprotokol: et videnskabeligt system med mange kontrolpunkter, der holder hver æterisk olie op mod én krævende standard for renhed og sikkerhed.
Præcision i hver dråbe
Hvert parti vurderes fra første indtryk til molekylært fingeraftryk. Visuel vurdering og duftvurdering suppleres af avanceret udstyr, herunder gaskromatografi-massespektrometri (GC-MS), Fourier-transform-infrarød spektroskopi (FTIR) og DNA-autentificering, for at bekræfte, at hver olie er tro mod sin botaniske kilde.
Over 40 analyse- og renhedstest
PristiQuant™ Assurance Spectrum samler over 40 test – fra mikrobiel screening og analyse for pesticidrester til optisk drejning og indhold af antioxidanter. Resultatet er verificeret kvalitet, sikkerhed og sporbarhed for hver olie. Hele protokollen kan ses nedenfor.
| Test | Formål | Sådan udføres testen |
|---|---|---|
| Udseende | Vurdere de visuelle egenskaber ved råvarer og færdige produkter. | Visuel inspektion af oliernes farve, klarhed og samlede udseende. |
| Farve | Vurdere farven på råvarer og færdige produkter. | Kolorimetrisk analyse måler oliernes farvetone, intensitet og gennemsigtighed. |
| Fyldmængde | Fastslå den nøjagtige fyldvægt og -mængde for hvert produkt. | Præcise målinger sikrer, at hver beholder er fyldt med den korrekte mængde olie. |
| Flammepunkt og vedvarende forbrænding | Vurdere oliernes brændbarhed og sikkerhed. | Setaflash Series 3 Flashpoint Tester bruges til at bestemme flammepunkt og vedvarende forbrænding. |
| Formaldehyd | Påvise og kvantificere formaldehyd. | En specifik analyse måler oliernes indhold af formaldehyd. |
| FTIR | Identificere og analysere oliernes molekylære sammensætning. | Udstyret Cary 630 FTIR bruges til Fourier-transform-infrarød spektroskopi. |
| Duft/aroma | Vurdere duften af råvarer og færdige produkter. | Uddannede bedømmere foretager en sensorisk vurdering af oliernes duft og aroma. |
| Optisk drejning | Bestemme oliernes optiske drejning. | Polarimeteret Autopol III måler den optiske drejningsvinkel. |
| Peroxidtal | Vurdere oliernes oxidationsniveau. | AOAC-metoden til bestemmelse af peroxidtal bruges til at måle indholdet af peroxid. |
| Kvaternære ammoniumforbindelser | Påvise og kvantificere kvaternære ammoniumforbindelser (QAC). | QAC analyseres ved titrering med egnede kemiske reagenser. |
| Brydningsindeks | Måle oliernes brydningsindeks. | Refraktometeret J257 bruges til at bestemme brydningsindekset. |
| Relativ densitet (for olier) | Bestemme oliernes relative densitet. | Densitetsmåleren DDM 2911 bruges til at måle den relative densitet. |
| Turbiditet | Måle hvor uklare eller diffuse olierne er. | Turbidimeteret Hach 2100N bruges til at måle turbiditet. |
| Viskositet | Vurdere oliernes tykkelse og flydeegenskaber. | Viskosimeteret Brookfield DV1 bruges til at måle viskositeten. |
| VOC % | Bestemme procentdelen af flygtige organiske forbindelser i olierne. | Analytiske metoder bruges til at måle indholdet af VOC. |
| Alle flygtige forbindelser i æteriske olier | Identificere alle bestanddele i de æteriske olier med gaskromatografi og massespektrometri. | Gaskromatografi koblet med massespektrometri (GC/MS) bruges til kvalitativ analyse af olierne. |
| Arsen, cadmium, kviksølv og bly | Påvise og kvantificere tungmetaller i olierne. | ICP-MS (induktivt koblet plasma-massespektrometri) bruges til analyse af tungmetaller. |
| 3-O-Acetyl-11-keto-beta-boswellic acid, 3-O-Acetyl-alpha-boswellic acid, 3-O-Acetyl-beta-boswellic acid, alpha-boswellic-acid, beta-boswellic acid og 11-keto-beta-boswellic-acid | Analysere specifikke boswelliasyrer i olierne. | LC-MS (væskekromatografi-massespektrometri) bruges til analyse og kvantificering af disse forbindelser. |
| Burkholderia cepacia | Screene for bakterien Burkholderia cepacia. | Specifikke screeningstest påviser eventuel forekomst af Burkholderia cepacia. |
| Candida albicans | Screene for gærsvampen Candida albicans. | Specifikke screeningstest påviser eventuel forekomst af Candida albicans. |
| Escherichia coli | Screene for bakterien Escherichia coli. | Specifikke screeningstest påviser eventuel forekomst af Escherichia coli. |
| Pseudomonas aeruginosa | Screene for bakterien Pseudomonas aeruginosa. | Specifikke screeningstest påviser eventuel forekomst af Pseudomonas aeruginosa. |
| Staphylococcus aureus | Screene for bakterien Staphylococcus aureus. | Specifikke screeningstest påviser eventuel forekomst af Staphylococcus aureus. |
| Gær og skimmel | Vurdere indholdet af gær og skimmelsvamp i olierne. | Kimtal på plader bestemmer forekomsten af gær og skimmel i olierne. |
| Salmonella-arter | Screene for salmonellabakterier. | Specifikke screeningstest påviser eventuel forekomst af salmonella-arter. |
| Totalkimtal | Måle det samlede antal levedygtige mikroorganismer i olierne. | Kimtal på plader bestemmer det samlede antal levedygtige mikroorganismer. |
| Coliforme bakterier; BTGN; Enterobacteriaceae | Teste for bestemte bakteriegrupper, der indikerer forurening af produktet. | Forskellige testmetoder bruges til at påvise coliforme bakterier, BTGN og Enterobacteriaceae. |
| Analyse af restopløsningsmidler | Screene for rester af opløsningsmidler fra ekstraktionen. | Gaskromatografi eller andre analysemetoder bruges til at påvise og kvantificere eventuelle restopløsningsmidler. |
| Identifikation af mikroorganismer | Identificere specifikke mikrobielle arter for at sikre produktets renhed og sikkerhed. | Molekylære metoder som PCR og DNA-sekventering bruges til at identificere mikroorganismer. |
| Analyse af rester af ukrudts- og sprøjtemidler | Påvise rester af ukrudts- og sprøjtemidler i olierne. | Forskellige analyseteknikker som GC-MS eller LC-MS bruges til restanalysen. |
| Holdbarhedstest | Vurdere oliernes stabilitet og kvalitet over tid. | Olierne opbevares under kontrollerede forhold og testes løbende for at vurdere ændringer over tid. |
| Kiral analyse | Bestemme kiraliteten af bestemte bestanddele i olierne. | Kiral kromatografi eller andre metoder bruges til at analysere og kvantificere de forskellige stereoisomerer. |
| Verifikation af etisk indkøb | Sikre, at olierne er indkøbt bæredygtigt og etisk. | Verifikationen sker gennem audits af forsyningskæden og dokumentation, der bekræfter etisk praksis. |
| Analysecertifikat (CoA) | Give gennemsigtige oplysninger om testresultaterne for hvert parti olie. | Hvert parti testes, og der udstedes et analysecertifikat med detaljerede resultater, som kunderne kan få adgang til. |
| Sporbarhed | Sikre en klar registrering af hver olies oprindelse og forarbejdning. | Et solidt system sporer olierne fra indkøb af råvarer til det færdige produkt. |
| Test for bestråling | Screene for ioniserende stråling i olierne. | Test for bestråling udføres med godkendte metoder for at sikre, at olierne ikke er bestrålet. |
| DNA-ægthedsanalyse | Verificere oliernes ægthed ved at sammenligne DNA-profiler. | PCR-baserede teknikker bruges til at sammenligne DNA-profiler med referenceprøver. |
| Stabilitetstest | Vurdere oliernes fysiske og kemiske stabilitet under forskellige forhold. | Olierne udsættes for forskellige miljøforhold, og deres stabilitet vurderes over tid. |
| Analyse af antioxidantindhold | Måle niveauet af antioxidanter i olierne. | Egnede kemiske analyser bruges til at kvantificere oliernes indhold af antioxidanter. |
| Analyse af næringsprofil | Vurdere visse oliers næringsmæssige sammensætning, f.eks. indholdet af fedtsyrer. | Analysemetoder som gaskromatografi eller spektrofotometri bruges til at bestemme næringsprofilen. |
Licensering. PristiQuant™ er eksklusivt for Delune og kan licenseres til godkendte brandpartnere, der ønsker uafhængig verifikation.
Kvalitet i hvert trin
-
Sikkerhed uden kompromiser
Sikkerhed er ikke til forhandling. Hver olie screenes for mikrobiel forurening, tungmetaller og andre mulige farer, og indkøbet holdes til samme standard – med omsorg for de dyrkere og det miljø, vi er afhængige af.
-
Ægthed, verificeret
Ægthed fastslås gennem analyse, ikke antagelser. Hver olie kontrolleres mod sin botaniske profil, så indholdet i flasken er præcis det, der står på etiketten.
-
Ensartethed, flaske efter flaske
Naturen varierer fra høst til høst. PristiQuant™ holder hver olie op mod den samme standard, så den kvalitet, du stoler på i dag, også er den, du får næste gang.
PristiQuant™-certificeret kvalitet
Alle Delunes æteriske olier lever op til PristiQuant™-standarden: over 40 tests af renhed, sikkerhed og ægthed. For det mest grundige etiske indkøb følger vores Field to Sealed™-løfte vores Organic Wellness Grade-olier fra marken, hvor de dyrkes, til de forsegles.
Hvad er PristiQuant™?
PristiQuant™ er Delunes eget kvalitetssystem: en række på over 40 tests af vores æteriske olier. Den kontrollerer, hvad en olie er, hvad den ikke må indeholde, og hvordan den skal se ud, dufte og virke – så hver flaske bliver undersøgt i stedet for at blive taget for givet.
Hvad dækker PristiQuant™ Assurance Spectrum?
Assurance Spectrum er hele rækken af kontroller bag hver olie. Den dækker sanserne (udseende, farve og duft), identitet (FTIR-analyse og optisk drejning), friskhed (peroxidtal) og sikkerhed (flammepunkt, formaldehyd og screening for forureninger). Den fulde liste står i tabellen ovenfor.
Hvordan understøtter PristiQuant™ sikkerhed og ægthed?
Hver olie screenes for mikrobiel forurening, tungmetaller og andre mulige farer, og sammensætningen analyseres for at bekræfte, at den er præcis det, der står på etiketten. Ægthed og sikkerhed bliver verificeret – ikke taget for givet.
Hvad gør en PristiQuant™-olie anderledes?
Æteriske olier varierer med høst, oprindelse og håndtering. Med PristiQuant™ holder vi variationen i skak: Hver olie måles mod den samme standard, så det, du får, er ensartet fra flaske til flaske.
Hvordan hænger PristiQuant™ sammen med Field to Sealed™?
PristiQuant™ er standarden bag alle Delunes æteriske olier. Field to Sealed™ går et skridt videre for vores Organic Wellness Grade-olier og følger hver enkelt fra marken, hvor den dyrkes, til den forsegles. Læs om Field to Sealed™.
Hvor kommer navnet PristiQuant™ fra?
Navnet forener to idéer: pristine, der betyder ren og uberørt, og quantified, der betyder målt frem for antaget. For os er renhed noget, vi tester for – ikke bare et ord på en etiket.
Med over 40 grundige tests sætter vi en ny standard.